Skatterevisor
SKAT OG REGNSKAB
Skatterådgivning med regnskabet som fundament
Vi er eksperter i skattesager og komplicerede regnskaber, evt. med klimatal,og kryptovaluta. Vi hjælper med at belyse den skattemæssige behandling af virksomhedens dispositioner og med at skabe sammenhæng mellem regnskab, dokumentation og indberetninger.
Hvad er en skatterevisor?
Skatterevisor er ikke en beskyttet titel i revisorloven. Betegnelsen bruges om en revisor eller skatterådgiver, der har specialiseret sig i skat, og den bruges også om de medarbejdere hos Skattestyrelsen, der gennemfører skattekontrol hos virksomheder og personer. Hos Revisor Danmark er en skatterevisor en rådgiver med fokus på de skattemæssige konsekvenser af virksomhedens og ejerens dispositioner, og som skaber sammenhæng mellem regnskab, dokumentation og indberetninger til skattemyndighederne i Danmark og i udlandet. Mange skatteforhold begynder i bogføringen, og korrekt dokumentation gør det lettere at håndtere spørgsmål om fradrag, ejerforhold, løn, udlodning og selskabsskat.
Arbejdsopgaver for en skatterevisor
| Opgave | Hvad indebærer opgaven | Typisk relevant for |
|---|---|---|
| Selvangivelse og årsopgørelse | Kontrol og udarbejdelse af oplysningsskema og årsopgørelse, herunder fradrag, kapitalindkomst og aktieindkomst | Personer, selvstændige og selskabsejere |
| Skatteregnskab og selskabsskat | Skattemæssige korrektioner, afskrivninger, underskudsfremførsel og indberetning af selskabets skattepligtige indkomst | Selskaber og koncerner |
| Virksomhedsordning og kapitalafkastordning | Valg af beskatningsform, opsparing i virksomheden og hævninger | Enkeltmandsvirksomheder |
| Holdingstruktur og udbytte | Etablering af holdingselskab, sambeskatning, udbytte, aktieombytning og tilførsel af aktiver | Ejerledede selskaber |
| Omstrukturering og generationsskifte | Skattefri og skattepligtig fusion, spaltning, succession og overdragelse til næste generation | Familieejede virksomheder |
| Internationale skatteforhold | Fuld og begrænset skattepligt, dobbeltbeskatningsoverenskomster, fraflytterskat, udenlandske selskaber og CFC beskatning | Personer og virksomheder med aktiviteter i flere lande |
| Transfer pricing | Dokumentation af koncerninterne transaktioner og armslængdepriser | Koncerner med udenlandske selskaber |
| Kryptovaluta og digitale aktiver | Opgørelse af gevinst og tab, dokumentation af handler og indberetning af årsrapporter. | Private investorer og virksomheder |
| Moms og afgifter | Momsregistrering, momsangivelser, fradragsret, udenlandsk moms og lønsumsafgift | Alle momsregistrerede virksomheder |
| Bindende svar | Ansøgning om bindende svar fra Skattestyrelsen, før en disposition gennemføres | Større transaktioner og usikre skattespørgsmål |
| Skattekontrol og skattesager | Bistand ved Skattestyrelsens kontrol, materialeindkaldelse, partshøring og forslag til afgørelse | Virksomheder og personer, som er udtaget til kontrol |
| Skatteklager | Klage til Skatteankestyrelsen og Landsskatteretten, genoptagelse og henstand | Skatteydere, der er uenige i en afgørelse |
Rådgivning før beslutningen
Det er ofte langt lettere at vurdere skattemæssige konsekvenser, før en aftale indgås, en flytning gennemføres eller en omstrukturering sættes i gang. Vi hjælper med at identificere de spørgsmål, der bør afklares, beregner konsekvenserne af forskellige løsninger og inddrager relevant specialistviden efter behov, for eksempel ved internationale forhold, hvor både dansk og udenlandsk skatteret og dobbeltbeskatningsoverenskomster skal tages i betragtning.
Når Skattestyrelsens skatterevisor kontakter dig
Bliver virksomheden eller du som person udtaget til kontrol, sender Skattestyrelsen typisk en materialeindkaldelse eller varsler et kontrolbesøg. Herefter følger ofte et forslag til afgørelse, hvor du har mulighed for at komme med bemærkninger, inden der træffes en endelig afgørelse. Vi hjælper med at strukturere bilag og forklaringer, skabe et samlet overblik over sagen, søge aktindsigt og formulere bemærkninger til forslaget. Er du uenig i afgørelsen, kan den som udgangspunkt påklages til Skatteankestyrelsen inden for tre måneder. Den konkrete frist og klagevejledning fremgår altid af myndighedens afgørelse eller henvendelse.
Læs mere om skattesager og skatteklager.
Skat og revision hænger sammen
Skatteopgaverne løses i tæt samarbejde med vores registrerede revisorer og statsautoriserede revisorer, så regnskab, skatteregnskab og erklæringer bygger på det samme grundlag.
Lad os tage en uforpligtende samtale
Ring på 32 17 77 77 og spørg efter lokal 240. Så hjælper vi dig videre til den rette rådgiver.
